Tilstande

Caries er en tandsygdom, hvor bakterier i plak danner syre, som gradvist opløser tandens emalje og derefter dentin. Når nedbrydningen fortsætter, kan der opstå et “hul”.

Typiske tegn er isninger ved koldt/sødt, ømhed ved tygning eller mad der sætter sig fast – men caries kan også udvikle sig uden tydelige symptomer i starten.

Caries opdages ved undersøgelse og ofte med røntgen. Ved tidlige stadier kan man i nogle tilfælde bremse udviklingen med målrettet forebyggelse. Hvis der er et egentligt hul, behandles det typisk med en fyldning, så tanden bevarer styrke og funktion.

Forebyggelse i hverdagen er daglig tandbørstning med fluor og rengøring mellem tænderne, samt færre “småspisninger” med sukker/syre, som samlet reducerer risikoen væsentligt.

Tandkødsbetændelse (gingivitis) er en overfladisk betændelsestilstand i tandkødet, typisk udløst af bakteriebelægninger (plak). Parodontose/parodontitis er en mere alvorlig og længerevarende betændelse, hvor også det væv og den knogle, der holder tanden fast, kan blive nedbrudt.

Typiske tegn ved tandkødsbetændelse er blødning ved tandbørstning, hævet/øm eller rødlig tandkødsrand og dårlig ånde. Ved parodontitis kan der desuden komme tandkødslommer, tandkødstilbagetrækning, ømhed, pus, ændret bid og i værste fald løse tænder.

Tandkødsbetændelse opdages ved undersøgelse af tandkød og mundhygiejne og kan ofte bringes til ro med bedre renhold, tandrens og instruktion. Parodontitis vurderes typisk med måling af tandkødslommer, røntgen og en samlet risikovurdering, og behandlingen kræver som regel en mere målrettet indsats og løbende vedligeholdelse over tid.

Forebyggelse i hverdagen er grundig tandbørstning med fluor, daglig rengøring mellem tænderne samt regelmæssige kontroller og tandrens efter individuelt behov.

Knækkede tænder og revner kan opstå efter uheld (fx slag), ved hård belastning (fx tænderskæren), eller fordi tanden er svækket af store fyldninger eller tidligere behandling. Det kan spænde fra en lille afskalning til en dybere revne, der påvirker tandens styrke.

Typiske tegn er smerter ved tygning, isninger ved koldt/varmt, “stik” når patienten bider sammen, eller at et stykke af tanden er knækket af. Nogle revner giver kun symptomer ind imellem.

Revner og brud vurderes ved klinisk undersøgelse og ofte med røntgen, fotos og relevante tests, så man kan afgøre, hvor dybt skaden går, og om tanden kan bevares. Behandling kan spænde fra udglatning eller en mindre opbygning til en større restaurering (fx krone) — og i enkelte tilfælde kan det være nødvendigt med rodbehandling eller fjernelse af tanden.

Forebyggelse i hverdagen er at undgå at bide i meget hårde ting, få vurderet tandskæren/slid ved behov og reagere tidligt, hvis du får tyggeømhed eller nye isninger.

Tandskæren (bruksisme) er, når man ubevidst presser eller skærer tænder – ofte om natten, men det kan også ske i dagtimerne. Over tid kan det belaste tænder, fyldninger, kæbeled og tyggemuskler.

Typiske tegn er ømme tyggemuskler, hovedpine (ofte om morgenen), tandfølsomhed, slidflader eller små revner i tænderne, samt smerter eller træthed i kæben. Nogle opdager det først, hvis en partner hører lyde om natten.

Bruksisme vurderes ved undersøgelse af slid, tandkontakter og symptomer, og man ser ofte efter mulige medvirkende faktorer som stress, søvn og bidforhold. En almindelig behandling er en individuelt tilpasset bidskinne, som typisk bruges om natten for at beskytte tænderne og aflaste kæbe og muskler.

Forebyggelse i hverdagen kan være at reducere dagtids-“pres” (fx bevidst afspænding af kæben), arbejde med stress/søvn og undgå unødig belastning af kæben (fx hård tyggegummi) ved tendens til spændinger.

Visdomstænder er de bagerste kindtænder, som typisk bryder frem i slutningen af teenageårene eller i 20’erne. Mange har ingen problemer, men nogle får gener, især hvis der er for lidt plads, eller tanden bryder delvist frem.

Typiske problemer er ømhed og hævelse bagest i munden, smerter ved tygning, betændelse i tandkødet omkring tanden, dårlig smag/lugt, samt at det kan være svært at holde området rent. Hvis visdomstanden vokser skævt, kan den også give tryk mod nabotanden.

Visdomstænder vurderes ved undersøgelse og ofte røntgen, så man kan se tandens placering, pladsforhold og eventuelle tegn på betændelse eller påvirkning af nabotanden. Afhængigt af fund kan løsningen være tættere kontrol, bedre renhold i området eller fjernelse, hvis risikoen for tilbagevendende problemer er høj.

Der er begrænset forebyggelse; god rengøring kan reducere irritation og betændelse, men pladsforhold og skævt frembrud kan ikke forebygges.

Snorken opstår, når vævet i svælget vibrerer under søvn, fordi luftvejene bliver delvist forsnævret. Hos nogle kan snorken hænge sammen med søvnapnø, hvor vejrtrækningen gentagne gange bliver delvist eller helt afbrudt under søvn.

Typiske tegn ved snorken kan være urolig søvn og at partneren generes, mens tegn som udtalt dagtræthed, morgenhovedpine, koncentrationsbesvær, urolig søvn eller at andre har observeret vejrtrækningspauser kan pege i retning af søvnapnø.

Snorken og mistanke om søvnapnø afklares typisk i sundhedssystemet med relevant udredning. I udvalgte tilfælde kan en individuelt tilpasset snorkeskinne (mandibulær protrusionsskinne) være en hjælp, fordi den holder underkæben lidt fremme om natten og dermed kan forbedre luftpassagen.

Det vigtigste i hverdagen er at tage symptomer alvorligt, især hvis der er tegn på søvnapnø, da korrekt udredning er afgørende for at vælge den rette løsning.