Forebyggelse, tandeftersyn og tandrens handler om at opdage problemer tidligt og mindske risikoen for caries, tandkødsbetændelse og parodontitis. Et regelmæssigt eftersyn giver overblik over tænder, tandkød og mundslimhinder og kan forebygge, at små problemer udvikler sig til større.
Typisk omfatter eftersynet en gennemgang af tænder og tandkød, vurdering af mundhygiejne og ved behov røntgen, så begyndende forandringer kan ses i tide. Tandrens fjerner bløde belægninger (plak) og tandsten samt reducerer misfarvninger, hvor det er muligt.
Forebyggelsen tilpasses individuelt, så interval og fokus afhænger af patientens tandsundhed, tidligere problemstillinger og vaner. Tandrens og kontrol udføres ofte af en tandplejer, fordi det giver en grundig forebyggelse, frigør tid hos tandlægen til diagnostik og mere krævende behandlinger, og understøtter ro og “luft” i kalenderen.
Det vigtigste i hverdagen er daglig tandbørstning med fluor, rengøring mellem tænderne og færre hyppige sukker-/syreindtag.
Røntgenbilleder bruges som et diagnostisk værktøj, når det er fagligt begrundet – fx for at opdage caries mellem tænder, vurdere infektion ved tandrod, knogleniveau, visdomstænder eller planlægge behandling.
Røntgen udføres ikke rutinemæssigt, men efter en konkret vurdering af behovet hos den enkelte.
Ved dental røntgen er stråledosen typisk lav, og undersøgelsen planlægges, så dosis holdes så lav som muligt, samtidig med at billedkvaliteten er tilstrækkelig til formålet.
Udstyr og arbejdsgange er underlagt krav til strålebeskyttelse og kvalitetssikring, og reglerne på området opdateres med jævne mellemrum.
Hvis der er graviditet eller mulighed for graviditet, bør det oplyses, så der kan tages højde for det i vurderingen.
En behandlingsplan er en struktureret måde at sikre, at tandbehandling bygger på et klart fagligt grundlag, og at patienten har overblik over muligheder, forløb og konsekvenser, før der træffes beslutning.
Planen forudsætter en klinisk undersøgelse af tænder, tandkød og slimhinder – ofte suppleret med røntgen og andre relevante registreringer, hvis det er nødvendigt for at forstå problemet og risici.
På baggrund af fundene stiller tandlægen en diagnose eller en samlet vurdering af tilstande (fx caries, tandkødsproblemer, slid, revner, manglende tænder) og der afklares, hvad der er årsag, og hvad der er symptomer.
Der gennemgås typisk flere mulige løsninger (inkl. fordele/ulemper, holdbarhed, vedligehold og risici). Målet er at gøre det tydeligt, hvad der er nødvendigt, hvad der er valgfrit, og hvad der kan afventes.
Behandlingen prioriteres og fases, så den passer til patientens omstændigheder. Det kan fx omfatte:
Resultatet er en samlet plan, udarbejdet i henhold til tandlægens faglige vurdering med hensynstagen til patientens ønsker og muligheder, så patienten ved, hvad der skal ske, hvorfor, i hvilken rækkefølge, og hvilke valg der kan opstå undervejs.
Fyldninger er en restaurering, der genopbygger en tand, når der er opstået caries (hul), en defekt i en eksisterende fyldning eller et mindre brud. Formålet er at genskabe tandens form, funktion og styrke og samtidig stoppe videre nedbrydning.
Der findes flere materialer til fyldninger. Her nævnes to af de mest kendte:
Sølvamalgam bruges i dag kun i særlige tilfælde, og plast er som udgangspunkt førstevalg, bl.a. fordi plast er tandfarvet og kan udføres mere skånsomt og æstetisk i forhold til tandens udseende. Eksisterende amalgamfyldninger udskiftes typisk ikke “for en sikkerheds skyld”, men når der er en faglig grund, fx at fyldningen er utæt/defekt, der er caries omkring den, eller tanden er revnet/svækket; i de tilfælde genopbygges tanden ofte med plast eller anden egnet løsning afhængigt af situationen.
Forebyggelse i hverdagen er god mundhygiejne, fluor og færre hyppige sukker-/syreindtag, som samlet reducerer risikoen for nye huller og behov for nye fyldninger.
Rodbehandling (endodonti) er en behandling, hvor tandens nerve og betændt/inficeret væv i rodkanalerne fjernes, så tanden kan bevares. Behovet opstår typisk, når caries, en revne/traume eller en utæt fyldning har givet bakterier adgang til nerven og kan føre til smerter eller betændelse omkring tandroden.
Typiske tegn kan være stærke tandsmerter, smerter ved tygning, langvarig isning, hævelse/byld eller at tanden bliver øm uden tydelig årsag — men nogle tilfælde opdages også uden symptomer ved røntgen.
Rodbehandling planlægges ud fra undersøgelse og røntgen. Behandlingen går i hovedtræk ud på at rense rodkanalerne, desinficere dem og tætforsegle, så bakterier ikke kan trænge ind igen. Fordi tanden ofte bliver svækket, afsluttes den typisk med en fyldning og i nogle tilfælde en krone, afhængigt af hvor meget tand der mangler, og hvor stor belastningen er.
Forebyggelse i hverdagen er primært at forebygge dyb caries og utætheder gennem regelmæssige kontroller, god mundhygiejne og tidlig behandling af huller, så problemer ikke når ind til nerven.
Kroner og broer er faste restaureringer, der bruges til at genopbygge eller erstatte tænder, når en almindelig fyldning ikke er nok, eller når der mangler en tand. Formålet er at genskabe funktion (tyggeevne), styrke og et naturligt udseende.
En krone “kapsler” en svækket tand og bruges typisk ved store fyldninger, revner/brud, efter rodbehandling eller ved markant slid. En bro bruges til at erstatte én eller flere manglende tænder ved at forankre en eller flere kunstige tænder til nabotænder (bropiller) eller i nogle tilfælde implantater.
Valg af løsning afhænger af tandens/tændernes tilstand, belastning, æstetik og patientens samlede omstændigheder. Materialer kan fx være porcelæn/keramik, metal-keramik eller zirkonium, og der lægges vægt på pasform og bid, fordi det har betydning for holdbarhed og komfort.
Forebyggelse i hverdagen er god mundhygiejne, især rengøring omkring kroner/bropiller og under broled, samt regelmæssig kontrol, så caries, tandkødsproblemer og slid opdages tidligt.
Implantater er en løsning til at erstatte en manglende tand (eller flere tænder) ved at indsætte en kunstig tandrod i kæbeknoglen, som senere bærer en krone, bro eller protese. Formålet er at genskabe funktion (tyggeevne), stabilitet og et naturligt udseende, uden at belaste nabotænderne som ved en traditionel bro.
Et implantat er typisk lavet af titanium (eller i nogle tilfælde keramik) og kræver, at der er tilstrækkelig knogle og sunde forhold i mundhulen. Behandlingen planlægges ud fra klinisk undersøgelse og billeddiagnostik, og forløbet strækker sig ofte over flere trin med heling mellem faserne.
Valg af implantatløsning afhænger af mundhygiejne, tandkød/knogleforhold, belastning, rygevaner samt patientens samlede omstændigheder og tidshorisont. Implantater er som udgangspunkt en langtidsholdbar løsning, men kræver vedligehold og regelmæssig kontrol.
Forebyggelse i hverdagen er grundig rengøring omkring implantatet/implantatkronen, kontrol af tandkødets tilstand og regelmæssige eftersyn, så irritation eller betændelse omkring implantatet opdages tidligt.
Tandproteser er aftagelige erstatninger for én, flere eller alle tænder. Formålet er at genskabe tyggefunktion, tale, ansigtsstøtte og et naturligt udseende, når faste løsninger ikke er mulige eller ikke er den bedste løsning i den konkrete situation.
Der findes typisk helproteser (når alle tænder mangler) og delproteser (når nogle tænder bevares). Delproteser kan ofte forankres til de tilbageværende tænder, så de bliver mere stabile under tygning. I nogle tilfælde kan proteser også stabiliseres med implantater.
Valg af protesetype afhænger af hvor mange tænder der mangler, tilstanden af de resterende tænder, kæbeknoglens form, funktionelle behov, æstetik og patientens samlede omstændigheder – herunder økonomi og ønsket vedligeholdelsesniveau.
Forebyggelse i hverdagen er god mundhygiejne på egne tænder og tandkød, daglig rengøring af protesen samt regelmæssig kontrol, fordi pasformen kan ændre sig over tid, og fordi tryksteder, svamp eller irritation i slimhinden kan opstå.
Kirurgiske behandlinger dækker mindre operative indgreb i tænder, tandkød og kæbeknogle, når en almindelig behandling ikke er tilstrækkelig. Formålet kan være at fjerne infektion/betændelse, bevare funktion, skabe bedre heling – eller gøre plads til efterfølgende behandling (fx implantat eller protese).
Typiske kirurgiske forløb kan omfatte kirurgisk tandfjernelse (fx når en tand er vanskelig at få ud), behandling omkring visdomstænder, rodspidsoperation (rodresektion) i udvalgte tilfælde, samt mindre tandkøds-/parodontalkirurgi som led i behandling af parodontitis. Hvilken løsning der er relevant afhænger af fundene ved undersøgelse og billeddiagnostik samt patientens samlede omstændigheder.
Kirurgi planlægges ud fra en vurdering af indikation, alternativer og risici. Bedøvelse, hygiejne og efterforløb (smerte- og sårpleje, evt. kontrol) er centrale elementer, fordi de har betydning for både komfort og heling.
Forebyggelse i hverdagen er regelmæssig kontrol, god mundhygiejne og tidlig behandling af caries/parodontitis, da det kan reducere behovet for kirurgiske indgreb over tid.
Tandudtrækning er fjernelse af en tand, når tanden ikke kan bevares hensigtsmæssigt – fx ved fremskreden caries, fraktur/revne, fremskreden parodontitis, gentagne infektioner eller når tanden er så vanskelig at behandle, at andre løsninger er mere relevante. Målet er at fjerne et problem (smerte/infektion) og skabe grundlag for en god funktion fremadrettet.
En udtrækning kan være simpel (tanden løsnes og fjernes) eller kirurgisk (fx hvis tanden skal deles, eller hvis der er behov for at frigøre tanden med et lille indgreb i tandkød/kæbeknogle). Valg af metode afhænger af tandens placering, rodform, knoglestøtte og eventuel betændelse.
Efter indgrebet er sårheling og hygiejne centrale for at mindske risiko for komplikationer (fx infektion eller “dry socket”). Det indebærer typisk tydelige råd om smertehåndtering, skånsom adfærd de første dage og evt. kontrol/ fjernelse af sting, hvis der er lagt suturer.
Forebyggelse i hverdagen er regelmæssige eftersyn og tidlig behandling af caries og parodontitis, så tænder i højere grad kan bevares – samt hurtig vurdering, hvis en tand bliver øm, løs eller knækker.
Bidskinner bruges typisk til at beskytte tænderne og aflaste kæbeled/muskler ved tænderskæren eller tandpres (bruksisme) og ved visse former for kæbeleds-/bidfunktionsproblemer. Formålet er at reducere slid, forebygge revner/skader og dæmpe belastningsrelaterede smerter.
Tegn kan være slid og smårevner på tænder, isninger/ømhed, spændte tyggemuskler, kæbeledsgener og hovedpine – ofte mest udtalt om morgenen.
En tandlæge vurderer typisk symptomer, tandslid, bidforhold og kæbeled/muskler, og tager stilling til om en bidskinne er relevant – og hvilken type (fx stabiliseringsskinne/hård skinne eller i særlige tilfælde andre skinnetyper). Skinnen fremstilles individuelt, tilpasses, og der følges op med kontrol/justering, fordi pasform og bidkontakt har betydning for effekt og komfort.
Før/efter: Patienten kan normalt spise og drikke som vanligt; skinnen bruges typisk om natten (eller efter individuel plan). Efter opstart kan der i en periode forekomme ømhed eller “anderledes bid”, som ofte kan afhjælpes med justering. Skinnen rengøres dagligt (børste + mild sæbe), skylles i koldt/lunkent vand og opbevares tørt i æske.
En snorkeskinne er en individuelt fremstillet tandskinne, der bruges til at mindske snorken og i nogle tilfælde hjælpe ved let til moderat obstruktiv søvnapnø. Skinnen holder underkæben en smule fremme om natten, så de øvre luftveje typisk holdes mere åbne.
Typiske tegn er generende snorken, urolig søvn og dagtræthed. Kraftig snorken sammen med pauser i vejrtrækningen, udtalt dagtræthed eller morgenhovedpine kan give mistanke om søvnapnø, som bør vurderes i lægesystemet.
En tandlæge kan vurdere, om en snorkeskinne kan være relevant ud fra symptomer og en klinisk vurdering af tænder, tandkød, kæbeled og bid. Behandlingen kræver typisk tilpasning og opfølgning for at sikre effekt og minimere bivirkninger som ømhed i kæbe/muskler, tandømhed eller bidforandringer over tid.
Før og efter opstart er det typisk vigtigt med realistisk forventningsafstemning (effekt varierer), samt løbende kontrol, så komfort, funktion og eventuelle ændringer i bid kan håndteres tidligt. Ved mistanke om søvnapnø kan tandlægen rådgive om relevant udredning hos læge/søvnenhed, da behandlingsvalg bl.a. afhænger af sværhedsgrad.
Kosmetiske behandlinger omfatter tiltag, der primært forbedrer tændernes udseende (farve, form, stilling) – men planlægges typisk med hensyn til både funktion og tandsundhed. Udgangspunktet er en vurdering af tænder, tandkød, bid og forventninger, ofte suppleret med fotos/røntgen, så muligheder og begrænsninger er tydelige.
Typiske muligheder er:
Regler: Kosmetisk tandblegning må kun udføres på patienter over 18 år.
Som hovedprincip gælder, at kosmetiske løsninger som regel planlægges på et “sundt fundament” (tandkød og tænder skal være i ro), og at valg af løsning tilpasses patientens omstændigheder (tidshorisont, økonomi, omfang og realisme i forventninger).
Tandblegning er en kosmetisk behandling, hvor misfarvninger i tændernes yderste lag reduceres, så tænderne fremstår lysere. Resultatet afhænger bl.a. af årsagen til misfarvningen, tændernes udgangspunkt og forventet farveskift.
Behandlingen udføres typisk med et blegemiddel (ofte baseret på hydrogenperoxid) enten på klinik og/eller som hjemmebehandling med individuelt tilpassede skinner. I Danmark må tandblegning med tandblegemidler med 0,1–6 % hydrogenperoxid i kosmetisk øjemed kun udføres af tandlæger, og et forløb kan derfor starte på klinikken og derefter fortsætte hjemme efter tandlægens plan.
Det er almindeligt, at der kan forekomme forbigående isninger og irritation af tandkød under og efter blegning (typisk fra 1 dag til 1 uge). Effekten ses kun på naturlige tænder; fyldninger, kroner og facader ændrer normalt ikke farve og kan derfor kræve efterfølgende vurdering af farvematch.
Tandblegning må ikke udføres på personer under 18 år
Facader er tynde lag materiale på tandens forside, der bruges til at forbedre form, farve og mindre stillingsfejl samt til at dække misfarvninger, små brud eller mellemrum. Overordnet findes to hovedtyper: plastfacader (komposit, direkte opbygning på tanden) og porcelænsfacader/keramiske facader (indirekte, fremstilles på laboratorie og cementeres). Keramiske facader er typisk mere farvestabile og slidstærke, mens plast ofte kan være mere reparerbart og kan i udvalgte tilfælde laves med mindre indgreb.
Behandlingen kræver en faglig vurdering af tandens tilstand, bid/belastning og mundhygiejne. I mange tilfælde slibes der lidt på emaljen for at skabe plads og sikre holdbar binding; det gør løsningen delvist irreversibel (tanden kan sjældent “tilbage til før”). Parafunktion (fx tandskæren) øger risikoen for afskalning/debonding og indgår derfor i vurderingen.
Holdbarhed afhænger bl.a. af design, kanttilpasning, belastning og vedligehold; kliniske studier viser generelt gode langtidsresultater for keramiske facader, men der kan opstå komplikationer som chipping, løsnen eller kantmisfarvning (særligt ved plast). God mundhygiejne og regelmæssige kontroller er centralt for at beskytte tandkød og kanter.
Usynlig tandregulering (aligners) er en behandling, hvor tænderne flyttes gradvist med en serie gennemsigtige, aftagelige skinner, som fremstilles individuelt ud fra scanning/aftryk og en digital behandlingsplan. Skinnerne bæres typisk det meste af døgnet (ofte 20–22 timer) og skiftes løbende for at flytte tænderne trin for trin.
Behandlingen kan være egnet ved fx lettere til moderate skævheder (tætstilling, mellemrum, mindre bid-korrektioner), mens mere komplekse tandstillings- og bidproblemer ofte kræver særlig ortodontisk vurdering/planlægning.
Forløbet indebærer normalt planlægning, udlevering af skinner i serier, kontroller undervejs og evt. små “attachments” på tænderne for at styre bevægelserne. Da skinnerne kan tages ud, er samarbejde og rutiner vigtige (bæretid, rengøring, samt at man typisk tager dem ud ved måltider).
Efter endt regulering er fastholdelse afgørende for at undgå tilbagefald; det sker typisk med retainere (fx klare skinner) efter behandlingen.
Praktisk ramme: Invisalign (som eksempel) leveres via tandlæge/ortodontist – ikke som et “direkte-køb” produkt – og behandlingen skal derfor altid vurderes og styres af en behandler.
Bemærk: Ved mere komplekse tandstillings- og bidproblemer henviser tandlægen ofte til en specialtandlæge i ortodonti.
Adresse og kontakt
Tandlægerne Kildegårds Plads
Kildegårds Plads 1
2820 Gentofte
CVR 30349407
Ejer og Virksomhedsansvarlig Tandlæge: Hala Christensen
Åbningstider
| Mandag |
08.00-17.00 |
| Tirsdag |
07.30-17.00 |
| Onsdag |
08.00-17.00 |
| Torsdag |
08.00-15.30 |
| Fredag |
08.00-13.30 |
Medlem af
Praktiserende tandlægers organisation
© Copyright . Tandlægerne Kildegårds Plads