Tryghed, smerte og efterforløb

Tandlægeskræk (odontofobi) dækker over ubehag, angst eller egentlig fobi for tandlægebesøg. Det kan opstå efter en dårlig oplevelse, ved smerte, kvalme eller oplevelse af kontroltab, ved generel angst eller hvis man har undgået tandlægen længe og derfor frygter “hvad der bliver fundet”.

En god håndtering bygger typisk på en rolig proces med tydelig aftale om kontrol og pauser, og at første besøg kan bruges til samtale, gennemgang og plan – uden at der nødvendigvis laves behandling, medmindre patienten ønsker det. Mulighed for at tage en ledsager med kan ofte være en hjælp for nogle patienter.

Derudover kan ubehaget ved et tandlægebesøg ofte dæmpes med bedøvelse og med et tempo med god tid. Patienten kan fortælle om tandlægeskræk på forhånd, og der kan aftales et stop- eller pausesignal med tandlægen. Den erfarne og omsorgsfulde tandlæge er opmærksom på signaler undervejs og tilpasser behandlingen til den enkelte, så ubehag mindskes mest muligt.

Bedøvelse i tandlægepraksis er typisk lokalbedøvelse, hvor et lokalbedøvende middel sprøjtes ind i slimhinden, så et afgrænset område i mund/kæbe bliver følelsesløst. Midlet gives ofte med en lille mængde vasokonstriktor (fx adrenalin) for at forlænge virkningen og reducere blødning.

De mest brugte former i tandlægepraksis er overfladebedøvelse (gel/spray) før stik, infiltrationsbedøvelse (omkring tanden) og nerveblokade (bedøver en større region i kæben). I særlige situationer kan man bruge supplerende teknikker, hvis én metode ikke dækker tilstrækkeligt.

Ved større indgreb, udtalt tandlægeangst eller i regi af kæbekirurgi kan der (afhængigt af patient og setting) være behov for sedation eller fuld bedøvelse (generel anæstesi), som typisk håndteres i særskilt setup og ofte indebærer særlige forberedelseskrav (fx faste).

Før bedøvelse vurderes bl.a. helbred, medicin og risikofaktorer (fx hjerte-/karsygdom, stofskiftesygdom, diabetes, blødningstendens/antikoagulantia, graviditet, allergi/overfølsomhed og tidligere reaktioner). Der er også klare doseringsgrænser for både lokalbedøvelsesmiddel og adrenalin.

Efter bedøvelse er de mest almindelige forhold forbigående følelsesløshed og risiko for at bide sig i kind/læbe, mens området er bedøvet. Sjældnere kan der ses forbigående føleforstyrrelser (paræstesier).

Praktiske forhold før/efter:

• Før: informér tandlægen om sygdomme, medicin og tidligere reaktioner på bedøvelse.
• Efter: undgå at tygge på/foran i det bedøvede område, indtil følelsen er tilbage (for at undgå bidskader)

Akutte gener kan fx være tandpine, hævelse, knækket tand eller tabt fyldning/krone. En tandlæge vurderer typisk, om der er tegn på infektion, fraktur eller anden tilstand, der kræver hurtig behandling, og prioriterer efter hvor hurtigt symptomerne udvikler sig.

Man bør som regel kontakte klinikken hurtigt ved tiltagende smerter, hævelse, feber/almensymptomer eller hvis man har svært ved at tygge, åbne munden eller synke. Mindre gener uden udvikling (fx en lille afsprængning uden smerte) kan i nogle tilfælde afvente kort, men bør stadig vurderes, så problemet ikke forværres.

Efterbehandling og hjemmepleje handler om at støtte heling, dæmpe ubehag og forebygge komplikationer efter tandbehandling. Tandlægen vejleder altid ud fra en konkret vurdering af behandlingen og patientens omstændigheder.

Efter almindelig behandling kan der være ømhed i tand/tandkød i 1–3 dage. Mundhygiejnen fortsættes, men området behandles skånsomt. Smertestillende kan bruges efter behov og efter aftale/vejledning.

Efter kirurgi (fx tandudtrækning/visdomstand) er fokus på sårheling: undgå at “forstyrre såret” de første timer (fx kraftig skylning/spytning), undgå rygning i helingsperioden, spis blød kost og tyg væk fra området. Let sivblødning og hævelse kan være normalt det første døgn.

Efter rodbehandling kan tanden være øm ved tygning i nogle dage. Det er vigtigt at følge planen for færdig genopbygning (fyldning/evt. krone), og undgå hård belastning på tanden indtil den er færdigbehandlet.

Kontakt klinikken ved tiltagende smerter efter et par dage, feber, voksende hævelse, vedvarende kraftig blødning eller hvis en midlertidig fyldning falder ud.