Roller, kvalitet og rammer

Tandbehandling foregår typisk i et team med klare roller.

• Tandlægen har det overordnede faglige ansvar: diagnostik, behandlingsplan, valg mellem alternativer og de mere komplekse/indgribende behandlinger.

• Tandplejeren arbejder primært med undersøgelse, forebyggelse og vedligehold (fx tandrensning og ikke-kirurgisk parodontal behandling) samt udvalgte behandlinger inden for sit kompetenceområde.

• Klinikassistenten assisterer ved behandlinger og varetager centrale opgaver i patientflow, hygiejne/sterilisation og klinikdrift; uddannelsen omfatter bl.a. assistance, administrative opgaver og røntgenoptagelser efter kompetence/instruktion.

Samarbejdet består i, at rutine- og forebyggelsesopgaver udføres af tandplejer/klinikassistent inden for deres kompetencer, mens tandlægen sikrer den samlede faglige vurdering og kvalitet i forløbet.

Fast tandlæge og kontinuitet handler om, at én tandlæge har det overordnede ansvar for at samle trådene i patientens forløb: vurdere fund, stille diagnose, lægge behandlingsplan og koordinere rækkefølge og prioritering – også når dele af forløbet udføres af tandplejer eller andre tandlæger. Kontinuitet understøttes af en fælles og struktureret journal, så vurderinger, aftaler, indgreb og opfølgning er dokumenteret og kan følges på tværs af besøg.

Patientjournalen er klinikkens faglige dokumentation og et vigtigt arbejdsredskab, som understøtter sikker og sammenhængende behandling. Journalen indeholder de oplysninger, der er nødvendige for god behandling, herunder undersøgelsesfund, diagnoser, behandlingsplan, udførte behandlinger samt relevante materialer og lægemidler.

Oplysningerne må kun tilgås af klinikkens personale, når der er en saglig og nødvendig grund (fx behandling, opfølgning eller nødvendig administration). Uautoriserede opslag er ikke tilladt. I digitale journalsystemer anvendes adgangslogning som et centralt sikkerhedstiltag, så adgange kan kontrolleres og misbrug kan opdages.

Som en del af korrekt journalføring skal informeret samtykke til behandling fremgå af journalen (og information journalføres i nødvendigt omfang).

Hvis der tages røntgen, skal relevante oplysninger om optagelsen også journalføres, så vurderinger og beslutninger kan dokumenteres.

Klinikker skal opbevare patientjournaler i mindst 10 år fra seneste optegnelse. Ved tandlægeskift kan relevante journaloplysninger overdrages til en ny tandlæge med patientens samtykke, i overensstemmelse med reglerne.

Patienter har ret til information og til at medvirke i beslutninger om undersøgelse og behandling på baggrund af en faglig vurdering.

Fra 15 år har patienter som udgangspunkt ret til aktindsigt i egen journal og kan få udleveret en kopi af relevante journaloplysninger.

Såfremt en patient ønsker at klage over en sundhedsfaglig behandling modtaget ved en privatpraktiserende tandlæge, skal dette ske via et civilt søgsmål.

Såfremt en patient mener at have lidt en skade i forbindelse med tandbehandling og ønsker at søge erstatning, kan dette ske via Patienterstatningen.

Ved spørgsmål eller klage om håndtering af personoplysninger kan man henvende sig til klinikken og klage til Datatilsynet.

Tilskud til tandbehandling i Danmark kan komme fra flere ordninger, og hvilken dokumentation der kræves afhænger af ordningen og den konkrete behandling.

• Offentlige tilskud (overenskomst/regionale tilskud)

En række ydelser er omfattet af den offentlige tandlægeoverenskomst med faste takster og tilskudsregler (typisk for standardydelser). Hvad der gives tilskud til, og størrelsen af tilskud, afhænger af ydelsen og patientens situation.

• Kommunale ordninger (fx omsorgs- og specialtandpleje m.fl.)

Nogle patienter kan have tandplejetilbud via kommunen (fx ved særlige behov). Her vil der ofte indgå behandlingsoverslag, eventuel forhåndsgodkendelse og dokumentation i forbindelse med kommunens bevilling/tilskud.

• Sygeforsikringen “danmark” og private tandforsikringer

Supplerende dækning kan komme fra Sygeforsikringen “danmark” eller private tandforsikringer. Dækning, betingelser og anmeldelses-/indberetningskrav følger den konkrete ordning.

Typisk dokumentation, der ofte efterspørges på tværs af ordninger, når der skal søges dækning/godkendelse, er:

• Behandlingsplan og prisoverslag (ofte inkl. alternativer, hvis relevant)

• Relevante røntgenbilleder/fund og kort faglig begrundelse

• Journal-/statusoplysninger i det omfang, ordningen kræver det

Tandklinikker i Danmark er en del af et reguleret sundhedsvæsen med krav, standarder og myndighedstilsyn. Klinikker kan blive kontrolleret, og der kan gives reaktioner, hvis krav ikke overholdes.

Tandlæger skal være autoriserede og kan slås op i Sundhedsstyrelsens autorisationsregister.

Tandlægepraksis, der yder behandling med offentligt tilskud efter overenskomsten, er godkendt af regionen og har et ydernummer.

Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) fører sundhedsfagligt tilsyn med behandlingssteder, herunder tandklinikker, og tilsyn tager udgangspunkt i konkrete målepunkter (fx journalføring, instrukser, hygiejne og medicinhåndtering).

Infektionshygiejne baseres på Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) fra Statens Serum Institut (SSI).

Røntgen er underlagt regler og myndighedsfokus inden for strålebeskyttelse, herunder krav til korrekt anvendelse og kvalitetssikring.

Samlet er rammerne designet til at understøtte, at tandbehandling i Danmark foregår under kontrollerede forhold, med dokumentationskrav og mulighed for myndighedsreaktioner ved afvigelser – hvilket øger patientsikkerheden.

Danmark er tandklinikker omfattet af sundhedsfaglige krav og kan blive kontrolleret af myndighederne. Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) gennemfører sundhedsfaglige tilsyn og vurderer bl.a. klinikkens arbejde med journalføring, hygiejne/infektionsforebyggelse og medicinhåndtering samt om arbejdsgange og ansvar er tilstrækkeligt beskrevet og fulgt.

Hvis der konstateres alvorlige problemer, kan STPS give påbud og i yderste fald forbud mod at fortsætte aktivitet, hvis patientsikkerheden vurderes truet.

Patientsikkerhed i praksis handler typisk om:

Hygiejne og sterilisation: faste procedurer for håndhygiejne, rengøring/desinfektion og sterilisation. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer fra SSI bruges bredt i sundhedssektoren og henvises også fra Sundhedsstyrelsen.

Journal og dokumentation: journalen skal indeholde det, der er nødvendigt for god og sikker behandling, og understøtter kontinuitet og korrekt opfølgning.

Medicin og akutberedskab: korrekt opbevaring, udløbskontrol og klare rutiner for brug og opfølgning.

Udstyr og kontrol: vedligehold, funktionskontrol og relevante kontroller/kalibreringer, så diagnostik og behandling kan udføres sikkert og præcist.

På tandklinikker arbejdes der efter nationale infektionshygiejniske retningslinjer (NIR) for at begrænse smitterisiko for patienter og personale.

Det omfatter faste arbejdsgange for og krav til daglig rengøring, håndhygiejne og hygiejne under behandlingen, herunder påklædning og beskyttelsesudstyr, samt rengøring og desinfektion af omgivelser.

Det omfatter også genbehandling og sterilisering af instrumenter mellem patienter efter standardiserede processer og krav til kvalitetssikring.

Udstyr og maskiner indgår i disse krav og håndteres med faste procedurer for drift, vedligehold og kontrol.

Hygiejnearbejdet bygger på strukturerede arbejdsgange, instruktion og oplæring samt løbende kontrol, og indgår som en del af patientsikkerheden.

Tandklinikker behandler patienters helbredsoplysninger og skal overholde GDPR krav til behandlere i sundhedssektoren, herunder et passende sikkerhedsniveau med tekniske og organisatoriske foranstaltninger.

Det sker bl.a. ved at adgang til patientdata styres efter “need-to-know” med rettighedsstyring og løbende kontrol, så kun relevante medarbejdere kan tilgå oplysninger.

Der anvendes logning i it-systemer, så uautoriserede opslag og hændelser kan opdages og undersøges.

Kommunikation med patienten og om patienten med andre sker efter principper for sikker transmission af personoplysninger, og følsomme oplysninger bør ikke deles via usikre kanaler som ikke-krypteret e-mail og SMS.

Tandklinikker bør have it-politikker, der b.la omfatter personlige logins og stærke adgangskoder, automatisk skærmlås/timeout, opdateringer og beskyttelse af enheder samt krav til eksterne databehandlere.

dinTANDLÆGE er en sammenslutning af privatejede, uafhængige tandklinikker, der samarbejder om faglig udvikling og fælles værktøjer.

For medlemsklinikker betyder det typisk:

• Fagligt fællesskab: sparring, videndeling og netværk på tværs af klinikker.

• Efteruddannelse: fælles uddannelsesaktiviteter for relevante faggrupper

• Kvalitetsrammer og værktøjer: dinTANDLÆGE stiller Q-mærket (kvalitetsledelsessystem) og en digital Q-håndbog til rådighed som støtte til ensartede arbejdsgange, dokumentation og efterlevelse af myndighedskrav.

• Løbende kvalitetsaudits/kontroller: der beskrives centralt styrede kvalitetsaudits og løbende kontroller knyttet til Q-mærket.

• Optagelseskrav/proces: medlemskab sker via ansøgning, hvor klinikken bl.a. indsender klinikoplysninger, klinikbeskrivelse (herunder fx forebyggelse/hygiejne/personalefokus) og ydelsesstatistik; ansøgningen behandles af bestyrelsen.